•••
Arkitektur fortæller noget om tiden og udviklingen af samme. Det er derfor vigtigt at bevare historisk arkitektur og dermed sikre den arkitektoniske kulturarv. En del af den danske kulturarv der er erklæret bevaringsværdig, er de efterladte bunkere der primært præger landets kyster. Langs hele den vestlige kystlinje er de talrigt repræsenteret og ligger som efterladte ar i landskabet. Udviklingen af bunkerne som efterladte spor har gjort dem til en del af den arkitektoniske kulturarv, der er specielt truet. Naturen har overtaget og påvirket dem, og de fremstår nu som efterladte ruiner. Trods bunkernes tilstand, rummer de mange værdier. Værdier der giver bunkerne karakter og områderne identitet.
Projektet tager fat i en højaktuel problemstilling: Hvordan kan man udnytte og fremhæve de potentialer, kvaliteter og værdier, bunkerne besidder via bevaring og transformation og dermed lade bunkerne forblive bevaringsværdige og fremstå som en værdig del af den arkitektoniske kulturarv?
Første fase af projektet består af en analyse af stedets potentialer, sårbarhed er og værdier, eftersom mit fokus i projektet er konteksten. Herunder mødet mellem bygningen og stedet. Der er lagt vægt på hvordan man får integreret en bygning i en karakteristisk og identitetsrig kontekst både fysisk og mentalt.
Konkret består opgaven i en transformation af en bunker-stilling til et Thermalbad. En transformation der funktionsmæssigt forholder sig til stedets potentialer.
Ordet Thermalbad stammer fra det latinske ord for varme – Terme. Thermalbadet er dermed et sted hvor man kan nyde det varme vand. Et sted hvor vandet udfører fysisk såvel som mental renselse.
Bunkernes nytteværdi som værende ramme for et thermalbad er oplagt. Bunkernes placering i landskabet, i de naturskønneområder der er afskåret fra byen er med til at understrege det rolige og sentimentale miljø der ønskes omkring thermalbadet. Samtidig understreger bunkernes æstetiske- samt atmosfæriskeværdier dén stemning et Thermalbad skal rumme. De dystre rum giver intimitet. Det mystiske og underjordiske liv skaber afstand/isolering fra hverdagens til sommetider hektiske tempo. Bunkernes “grotte-stemning” forstærker blot Thermalbadets ønskede atmosfære.
Med et ønske om at imødekomme behovet for en unik kurbadsoplevelse, og med visionen om at understrege kontekstens potentialer, vil Fanøs unikke og dynamiske natur, der hvert år tiltrækker turisterne og giver øen karakter samt identitet, trækkes ind i Thermalbadet. Ved at fortolke øens naturværdier og bringe dem ind i Thermalbadet, som værende en del af bade-oplevelsen vil bygningens vigtigste mentale opgave, bestående i at omfatte og integrere, imødekommes og kontekstens vil skabe ramme for badekulturen.
Øens tidligere badekultur vil kunne genopstå og Thermalbadet vil være unikt og en integreret del af Fanø.
THERMALBADETS RELEVANS
Terme, en. flt. -r (m.lat.form) thermae.
Offentlige varmvandsbadeanstalter; kendt især fra det gamle Rom.Thermós betyder varm.
Vand er en fantastisk kilde til et bedre velbefindende. De fleste mennesker elsker at nyde vandets livsgivende og afslappende virkning. Gennem århundrede, og på tværs af nationer har man været bevidst omkring vandets helbredende kræfter, og har i mange år dyrket det. De offentlige badeanstalter er en velkendt badekultur spredt i hele verden dog med forskellige traditioner og formål.
I en tid hvor stress og manglende overskud er blevet en del af dagligdagen og faktorer mange kæmper med, og i en tid hvor interessen for alternativ behandlinger er steget, har kurbadskulturen fået fokus i Danmark. Kurbadet med de mange forskellige vandoplevelser, som værende en fysisk og mentalt afrensning. Mennesket stiler efter mental sundhed og velvære. Vi stræber efter uforstyrret og afstressende øjeblikke, hvor kroppen såvel som sjælen kan genoplades. Øjeblikke uden hverdagens mentale pres. Vi ønsker opnåelse af harmoni og velvære for krop og sjæl. Et sanselig sted hvor tiden står stille og ikke presser os. Et sted med ro, luft og intimitet og hvor vi kan være afskåret fra hverdagens jag.
Kurbadskulturen er kommet for at blive. Det er en magnet der tiltrækker folk. Folk i alle aldre, alle køn samt alle sociale lag. Der er gået inflation i ord som kur og helse. Et utal af virksomheder arbejder med disse temaer. På hoteller, skønhedsklinikker og i svømmebade tilbydes der karbade, saunaer, spa, aromatiske olier og massage. Ikke kun i Danmark, men i hele verden er denne badekultur voksende.
Turister har hele verden som valgmulighed for deres kurbad, og stiller derfor større krav dertil. Thermalbadet skal derfor kunne tilbyde noget specielt. Det skal være unikt og anderledes, og samtidig stadig udføre den fysiske samt især den mentale renselse der efterspørges. Thermalbadets formål er at forebygge nutidens mentale sygedomme blandt andet gennem vandets evner til afslapning, afstresning samt ro og nydelse. En sanselig oplevelse der genoplader kroppen fysisk og mentalt.
BUNKERNE – Historiske spor med potentialer
Som et mørkt minde om Danmarks 5 år lange besættelse, ligger de spredt i hele landet. Langs hele den vestlige kystlinje er de talrigt repræsenteret og ligger som efterladte ar i landskabet. Som et levn fra fortiden, dagligt omtalt som bunkerne. Betonklodserne der blev bygget under 2. verdenskrig med formålet at beskytte besættelsesmagten mod De Allierede. Midlertidige typologiske betonkonstruktioner der blev permanente ar i landskabet. Dér har de så fået lov til at ligge som efterladte ruiner i nu 70 år. Dog ikke helt ubemærket. En større debat gennem tiden har påvirket deres tilstedeværelse på grund af en splittet holdning hertil. “For nogle er de hæslige vidnesbyrd om en historie, de har lyst til at glemme, mens andre mener, at historien netop skal huskes. Og for nogle er bunkerne grimme betonklumper der skamferer naturen, mens andre kalder dem smukke og ser æstetiske værdier i dem.” Artikel i Jyllandsposten.
Fra at være tyske efterladenskaber, der helst skulle fjernes, er de blevet en del af den danske kulturarv. Kulturstyrelsen har erklæret flere af bunkerne i Danmark bevaringsværdige som en del af kulturlandskabet. Men udviklingen af bunkerne som efterladte spor, har gjort dem til en del af den arkitektoniske kulturarv der er specielt truet.
Bunkerne har fået lov til at stå hen. Naturen har overtaget og påvirket dem, og de fremstår nu som efterladte ruiner, – ruiner der mere eller mindre er medtaget. De har fået lov til at “Dø-i-skønhed.”
Trods bunkernes kritiske tilstand, rummer de mange værdier. Værdier som giver bunkerne samt konteksten karakter og identitet, og som er værd at bevare. Den helt specielle og velkendte stemning der er i bunkerne er en af de mere karakteristiske værdier. Men værdierne slørres i takt med tiden og bunkernes forfald. En del af bunkerne fremstår meget medtaget, primært dem i 1. klitrække. Men de bunkere der er placeret i den såkaldte 2. Rang, gemt i klitterne, fremstår forholdsvis intakte.
Skal disse kvaliteter og værdier samt bunkerne sikres, skal der tages stilling til den store debat omkring bunkernes tilstedeværelse. Bunkerne er historiske spor med potentiale. Spørgsmålet er, hvordan disse potentialer kan udnyttes, understreges og fremhæves og dermed lade bunkerne forblive bevaringsværdige og fremstå som en værdig del af den arkitektonisk kulturarv.
Af strategiske årsager er mange af de efterladte bunkere i 2. Rang placeret i det åbne landskab. Deres naturskønne placeringer samt deres tilstand, giver bunkerne en nytteværdi der bør udnyttes. Ved at lade den eksisterende Danske Kulturarv danne ramme for nye tiltag omfavner man to problemer:
Dels udnytter man de eksisterende bunkere og inddrager dem, i stedet for tendensen der er til nybyggeri ved kysterne.
Og dels bliver der taget vare om den danske kulturarv. Bunkerne skal benyttes før de beskyttes. Bruger man bunkerne til en ny funktion og inddrager dem i udviklingen, vil de ikke længere fremstår som de efterladte ruiner og få lov at forfalde endnu mere. De vil blive brugt og taget vare om.
FANØ – øens potentialer
Fanø er historien om vind, vand og en barsk ubarmhjertig natur der danner grundlag for eksistens på øen og i havene omkring. Det er historien om den rå natur der har spillet, og stadig spiller en helt central rolle i øens karakter og identitet. En unik natur der giver øen liv og med den seneste tilføjelse af Vadehavet til UNESCO´s verdensarvsliste, er naturen en stor attraktionsværdi for de mange der årligt besøger Fanø.
Samtidig er Fanø, med sin strategiske korrekte placering, historien om øen der under 2. verdenskrig blev omdannet til en bunker-ø. I alt blev der bygget ca. 300 bunkere på Fanø, bunkere der den dag i dag stadig er spor af. Nogle steder fremtræder de som rester og andre steder som intakte bunkere.
Derudover er Fanø historien om Danmarks første internationale badested med området Fanø Bad. Et område der opstod på grund af 1800-tallets fokus på frisk luft, saltvand og bredde sandstrande som betydningsfulde parametre for et godt helbred og sundt velvære. Med åbning af Danmarks første kursted, Hotel Kongen af Danmark, i 1891, med åbningen af Danmarks første golfbane samt opførelsen af nye byer som Fanø Bad og Rindby der primært henvendte sig til turisterne, blev Fanø en attraktiv bade-ø for borgerskabets ferieliv.
Det gamle kursted er i dag revet ned til fordel for 70´ernes feriekomplekser. Fanø Bad domineres af en bred asfalteret vej med store parkeringspladser og forskelligartet arkitektur. En tendens der har spredt sig til resten af øen. Nye sommerhusområder blomstrer op i klitgryderne og de gamle ferievillaer i første klitrække er erstattet af moderne hoteller og feriecentre.
Men de stedsbundende potentialer, som i 1800-tallet gjorde Fanø til et af Danmarks kendte og velbesøgte feriesteder findes stadig: klitterne, naturen og Vadehavet. Essensen omkring Fanø som værende natur-badeøen ånder endnu.